CFBO og Realdania er værter for workshop på Academy of Urbanism kongres

Sammen med Realdania er CFBO vært for en af fem workshops, når Academy of Urbanism i denne weekend afholder sin internationale kongres i Aarhus. Her mødes flere end 100 arkitekter og byplanlæggere fra hele verden for at diskutere, hvordan vi udvikler ‘a new culture of urbanism’.

Partner i CFBO Rasmus Cassøe vil sammen med Björn Emil Härtel Jensen fra Realdania lede en diskussion om, hvordan vi gennem en holistisk tilgang til fysiske, sociale og organisatoriske transformationer kan skabe et fundament udviklingen af inkluderende og blandede bykvarterer.

Afsættet er bl.a. Rasmus’ erfaringer med transformation af udsatte boligområder som fx Gellerup og Bispehaven i Aarhus, Kildeparken i Aalborg Øst og det igangværende arbejde med strategisk udviklingsplan for Værebro Park i Bagsværd, som er en del af Realdanias program By i Balance.

The Academy of Urbanism er en politisk uafhængig, non-profit organisation, der har til formål at bringe nutidens og fremtidens generationer af urbane tænkere, praktikere og ledere sammen. Akademiet afholder den 14.-17.september deres årlige Academy of Urbanism Congress i Aarhus under temaet ’A New Culture of Urbanism’.

Læs mere her:

https://congress.academyofurbanism.org.uk/