Tre udviklingsplaner for Vordingborg, Præstø og Stege

I CFBO er vi superstolte af, at vi som en del af Team SLA, har vundet konkurrencen om udarbejdelsen af tre strategisk-fysiske udviklingsplaner for Vordingborg Nordhavn, Præstø Havn og Stege Kyst.

I en tid med meget fokus på udviklingen af Hovedstadsregionen oplever vi samtidig at flere kommuner, med byer i randen af Hovedstadsområdet, også ønsker at udvikle og formidle byernes store potentialer inden for bosætning og fritidsliv. Med de tre strategisk-fysiske udviklingsplaner for Vordingborg, Præstø og Stege sætter Vordingborg Kommune fokus på værdifulde natur- og kulturhistoriske værdier som et stærkt grundlag for at styrke bosætning, ferie- og fritidslivet.

Vi glæder os til at dykke ned i potentialerne og sætte dem i spil, med Berit i spidsen på projektet for CFBO. Berit er en del af CFBOs kontor i København, og skal blandt andet stå for inddragelsesprocesserne i de tre byer.

De tre strategisk-fysiske udviklingsplaner udarbejdes henover foråret og sommeren, inden de offentliggøres og politisk vedtages til efteråret.

Læs mere her: https://www.faod.dk/team-sla-vinder-udbud-om-udviklingsplaner/