Bliv praktikant hos CFBO

CFBO søger dygtige praktikanter til tegnestuen i Aarhus i foråret 2020. Som praktikant hos os skal du arbejde sammen med tegnestuens øvrige medarbejdere om projekter med fokus på byudvikling i alle skalaer.

Du skal prøve kræfter med involveringsprocesser, du skal arbejde med strategier og planer, og du vil blive inviteret indenfor i et fagligt fællesskab af rare kolleger, som er dedikerede til opgaven med at skabe gode byer.

Du skal være god til at kommunikere skriftligt og grafisk, og vi regner med, at du er studerende på Arkitektskolen Aarhus, KADK, Urban Design, Aalborg Universitet eller lignende.

Send din portfolio og dit CV til inger@cfbo.dk – gerne inden den 1. december 2019. Vi holder samtaler løbende. Spørgsmål kan rettes til Inger på 2811 5807 eller inger@cfbo.dk.

Praktikopholdet er som udgangspunkt på fuld tid og for et helt semester med start i januar eller februar 2020, men vi hører også gerne fra dig, hvis du har andre ønsker. Løn efter aftale.