Kære Frank Jensen

Copenhagen Architecture Festival har bedt CFBO bidrage til debatten om Københavns grønne omstilling i form af et brev til Frank Jensen. Svend Erik Rolandsen har skrevet om, hvordan vi kan fremme dialogen om byfortætning, om nysgerrighed på Greta Thunberg-generationens drømme om livet i byen og om at skabe nye naturoplevelser for børnene tæt på byen.

Læs hele Svend Erik Rolandsens brev til Frank Jensen nedenfor.


Kære Frank…

”I want my own layer!” råbte borgmesteren fra Ancona ved Italiens Adriaterhavskyst og hamrede næven ned i talerstolen til en byplankonference på Arkitektskolen for nogle år siden. Han havde fulgt arkæologerne grave ned gennem byens historiske lag. Det stod pludselig klart for ham, at han nu i nogle få år havde magten til at sætte sit aftryk på byen, som ville række hundreder af år frem i tiden.

Du står med magten til at lægge nye lag på København i en tid, hvor klimakrisen viser sig med stor tydelighed. Hvordan vil ”dine lag” se ud når fremtidige generationer ser tilbage på din borgmesterperiode? Her tre bud på hvor jeg ville rette min opmærksomhed hen, hvis jeg stod midt i processen med at forme fremtidens København.

Skab nye, konkrete billeder på det gode liv i den tætte by

Som byplanlægger er det fristende at opfordre politikerne til at skrue helt op for byudviklingens volumenknap – bebyggelsestætheden – som er et effektivt greb til at spare CO2 fra byggeri, energi og transport. Men i Hovedstadsområdet viser offentlig modstand mod massiv byfortætning sig med stigende styrke, når natur, naboer, trafik og institutioner kommer under pres.

Bekymringerne er reelle, men vi skal bo tættere, cykle mere, genbruge mere (også byareal) uden at sætte livskvaliteten over styr, hvis vi skal reducere byernes klimabelastning. Vi er ofte højt oppe i helikopteren, når vi diskuterer byens fremtid med det lange lys på. Vi har brug for nye billeder og en åben diskussion om, hvordan vi skaber en tæt, men balanceret by, som rummer plads til en stor variation i boligtyper og efterlader plads til lys, luft, byliv og natur. Måske skal vi eksperimentere mere med eksempelbydele i forskellige skalaer og tætheder og bruge digitale værktøjer og ressourcer på idékonkurrencer, der giver politikere og borgere konkrete og forskellige billeder på byen, så vi kan se, opleve og åbent diskutere, hvordan vi rammer en bæredygtig balance i fremtidens by. Ellers er der en risiko for, at den bæredygtig fortætning går i offentlig og politisk baglås.

Kom ind under huden på Greta Thunberg-generationen

Københavns byhistorie viser, at vi for hvert årti har set markante forandringer i den måde livet leves i byerne. Hver ny generation af unge tager byen i brug på nye måder. Klimakrisen viser, at en ny generation kan flytte en global, politisk dagsorden. Men hvor dybt ”stikker” forandringskraften i den nye generation i forhold til byens udvikling? Downsizer de boligdrømmene og dropper de kørekortet? Vil de fortsat uddanne sig eller vil de søge en anden type arbejdsliv? Bliver de i endnu højere grad med børn i byen, eller forlader de byen for at søge væk fra stress og tæt på natur? Forlader de som den første generation dogmet om at forbruge mere? Vi har mere end nogensinde brug for at vide, hvad de tænker om byen, og hvordan de vil leve i byen. Det kræver mere dialog og mere nysgerrighed på hvordan den næste, unge generation vil forandre byen.

Genskab børnenes kontakt til naturen

Modernismens byplanlæggere sendte børnene fra usunde baggårde ud i fremtidens byer – hvid og grå beton og op i højden. Det var et stort fremskridt. Jan Gehl viste nogle år senere, at børn mister kontakten til fællesskabet med vennerne på legepladsen, hvis de rykker for mange etager opad. I dag er én af bylivets udfordringer, at børnenes brug af naturen daler – vores historiske bånd til naturen smuldrer. Hvad betyder det for vores sundhed, syn på naturen og syn på, hvordan vi løser klimakrisen? Med Amager Strandpark, Naturpark Amager, Nordhavnens spids og Lynetteholmens østlige flanke lægges nye lag af natur på byen. Men det er med den store pensel. Det er tid til at gå ned i én meters øjenhøjde og skabe et naturnetværk for børnene med aktiviteter og oplevelser, som styrker den næste generations nysgerrighed på at udforske naturen og forståelsen af koblingen mellem byliv og natur.

Den bæredygtige by skabes i et samspil mellem modige, politiske beslutninger om de store greb – infrastrukturen, nye byområder, ny natur – og en tæt dialog med og nysgerrighed på, hvad de generationer der kommer efter os tænker om det gode liv. De næste lag på byen tilhører dem.

Venlig hilsen

Svend Erik Rolandsen, byplanlægger og partner, CFBO


Læs alle brevene til Frank Jensen på Copenhagen Architecture Festivals hjemmeside.