Helsinge Nord

CFBO har sammen med EFFEKT, Karres+Brands og Atkins vundet projektkonkurrencen om udviklingen af en ny bydel i Helsinge: Helsinge Nord.

Helsinge Nord er et – ikke mindst i forhold til Helsinges størrelse – meget ambitiøst byudviklingsprojekt. Og der er lokalt store forventninger til områdets evne til at løfte Helsinges udvikling ind i en ny æra. Som sådan er udfordringen typisk for de mindre og mellemstore byer i oplandet til storbyerne: Hvordan sikrer man, at byvæksten ikke blot resulterer i større byer og men også i bedre byer. Det kræver en præcis analyse af vilkårene og driverne for udviklingen af både det helt konkrete område og mere generelt af mellembyerne uden for de store byregioner. Og så kræver det en stærk, salgbar vision og en robust realiseringsstrategi.

Vi bruger i projektet vores erfaring med at koble forståelsen af de samfundsmæssige udfordringer, de økonomiske og markedsmæssige vilkår, de lokale politiske hensyn, det tekniske og infrastrukturmæssige grundlag med den visionære strategi for byliv, kvartersdannelse, landskab og byarkitektur. Det gør vi i dette projekt, som vi gør det bedst, sammen med nogle af markedets skarpeste rådgivere inden for infrastruktur, landskab og byplanlægning.

ROLLE
CFBO’s er på rådgiverholdet ansvarlig for vision, strategien, økonomi og etapeplan samt for koordineringen af input fra rådgiverteamets øvrige deltagere og for at omsætte de samlede bidrag til en stærk udviklingsplan og strategi for Helsinge Nord.

PROJEKTDATA
KUNDE: Gribskov Kommune
SAMARBEJDSPARTNERE: EFFEKT, ATKINS, KARRES+BRANDS